Et barn eller en ung person som har været udsat for en traumatisk oplevelse, kan blive påvirket negativt og vise traumereaktioner.

Traumereaktioner kan være følgende

Genoplevelsessymptomer, fx flashbacks eller mareridt, som forekommer mere end normalt forventet hos et barn eller ung. Mareridt kan også være om andet end selve traume-episoden.

Undgåelsessymptomer, hvor barnet eller den unge forsøger at undgå alt hvad der minder om selve traumet. 

Somme tider er det svært at vide om et barn viser undgåelsessymptomer, fordi andre ikke er klar over hvad barnet præcist forsøger at undgå. For barnet er det logisk at have undgåelsesadfærd, men det er ikke nødvendigvis logisk for dem omkring barnet. Undgåelsesadfærden kan for barnet foregå på et ubevidst plan og kan til tider tolkes som uro, uopdragenhed, uopmærksomhed, eller andet.

Det sidste symptom på traumer er vagtsomhedsadfærd. Barnet eller den unge er ofte på vagt i forhold til om traumet kan ske igen, og forsøger derfor at undgå dette.

Et traume kan påvirke barnet i sådan en grad, at det kan gå udover barnets psykiske, følelsesmæssige og sociale udvikling. 

Traumer deles i forskellige typer

Der er tale om upersonlige traumer i form af ulykker, fx et biluheld eller naturkatastrofe. 

Der er tale om personlige traumer, som begås af en person, fx ved voldeligt overfald, eller voldtægt.

Der er tale om tilknytningstraumer, som er begået af en person, som man er knyttet til, fx en kæreste.

Endelig er der udviklingstraumer, som begås mod et barn eller ung af en tilknytningsfigur, dvs. traumer begået mod et barn mens barnet er fortsat i gang med sin udvikling på alle planer. Dvs. den psykiske, følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling. 

Børn og unge der har haft traumatiske oplevelser, kan udvikle angst, kan blive indelukkede og isolere sig, og kan bebrejde sig selv. Især traumer udøvet af andre personer mod barnet kan forårsage selvbebrejdelse.

Behandling af traumer hos børn og unge

I terapien er det først og fremmest vigtigt at identificere traumet og identificere de følgevirkninger, som traumet har for barnet eller den unge, fx søvnproblemer. 

På den måde, får barnet forståelse af at han/hendes adfærd skyldes traumet og ikke fordi barnet ikke kan eller ikke vil gøre det bedre. 

Det er vigtigt at hjælpe barnet til at få stabiliseret sin hverdag vha. teknikker, som beroliger og giver barnet fornemmelse af sikkerhed og tryghed.

Derefter bearbejdes selve traumet, sådan at symptomerne forsvinder helt eller gøres mindre, afhængigt af hvor dyb en påvirkning traumet har haft for barnet.

Nogle af de traumer, som jeg har behandlet hos bøn og unge, er angstanfald, hvor selve anfaldet har været traumatiserende for barnet, fordi barnet har oplevet sig udstillet.

Jeg arbejder med unge med psykisk vold i hjemmet.

Jeg arbejder med seksuelle traumer/eller seksuelt krænkende oplevelser hos et barn/eller et ungt menneske.

Jeg arbejder med børn, som har oplevet eller har overværet trafikuheld.

Metoderne til at hjælpe børnene og de unge er bl.a. psykoedukation om hvad traumer kan betyde, EMDR, samt kobling med kognitiv adfærdsterapi. Derudover kan Theraplay være hjælpsomt for helt små børn.