Testimonials – Hvad andre synes
Private klienter
Maryam er meget dygtig og tillidsskabende med børn, og hjalp hurtigt og effektivt vores søn på 10 år med de problemstillinger han havde. Vi kan kun give de bedste anbefalinger og vil klart henvende os igen hvis der skulle være behov – om det er voksen eller barn!
– Mor til dreng med angst-tanker
Vi har været super glade for din store hjælp. Vi har fået en tryg rar putning og soverutiner. Held og lykke med alt. Mange hilsner fra os.
– Mor til pige med angst- og søvnproblemer
Undervisning
Oplæg om børn udsat for overgreb
Kære Maryam
– Gittel Vogelius Brønd, Psykologfaglig leder, PPR, Albertslund Kommune
Tusind tak for dit oplæg om børn udsat for overgreb i fredags.
Det var et yderst relevant oplæg for os og selvom vi desværre ved meget om børn udsat for overgreb i Albertslund, så fik du, med din store viden og kompetence, alligevel beriget os betragteligt. Hele gruppen af psykologer, logopæder, pædagogiske vejledere og specialpædagogiske udviklingskonsulenter gav udtryk for, at dit oplæg var yderst relevant og at det skærpede vores opmærksomhed på, at vores viden om forskellige former for overgreb mod børn altid skal være i vores analyseapparat, når vi forsøger at forstå og fortolke børns handlinger og reaktionsmønstre.
Så igen – tusind tak. Vi vil anbefale dit oplæg til andre PPR kontorer.
Tak for dit oplæg i dag. Super relevante pointer som giver anledning til refleksion om børn i udsatte positioner får den rette hjælp eller om vi i et stort krydspres nogle gange kan drage forhastede konklusioner. Kun gode anbefalinger herfra
– Kristian Evendt, Leder af PPR, Albertslund Kommune
Du er en dygtig formidler, behagelig fremtoning, rolig.
Stor viden/erfaring. Meget relevant med din PPR-baggrund til sådan nogen som os. God tidsstyrer.
En befrielse af sidde og modtage et velforberedt oplæg…Du er en super formidler… Tak for denne gang. Håber vi ses igen…
Du er god til at formidle. Godt med de konkrete cases…
En god måde at oplægget er på – med viden – case – film. Tydelig høj stemme. Gode forklaringer…
Super interessant foredrag. Meget informativt…
Du var god! Dejligt du overholder tid og du gør det interessant og nemt forståeligt…
Tak for godt oplæg…
Meget inspirerende og informativt…
– Medarbejdere, Albertslund Kommune
Alle der arbejder med børn/unge kunne have gavn af det…
På baggrund af oplægget vil jeg være mere opmærksom på at have overgreb med som en ekstra hypotese…
… Det var helt sikkert oplysende…
‘Fik du noget ud af at høre oplægget?’ – JA… Meget…
‘Ville du anbefale oplægget til andre?’ – Bestemt…
– Medarbejdere, Hvidovre Kommune
Undervisning i “Samtaleteknikker med små børn”
Vi havde stor fornøjelse af at bruge Maryam til undervisning på et kursus om Børnesamtalen til en gruppe af socialrådgivere i en kommune. Indholdet var meget relevant, anvendeligt i praksis og veltilrettelagt. Maryam har særdeles gode didaktiske kompetencer og var meget vellidt af deltagerne. Hermed gives de allerstørste anbefalinger af Maryam.
– Anne Tandrup, Specialkonsulent, Videreuddannelsen, Københavns Professionshøjskole
Maryam Elahi Testmann deltog i juni 2021 som gæsteunderviser ved et rekvireret undervisningsforløb omkring inddragelse og samtaler med børn og unge. Kursisterne var sagsbehandlere i en familieafdeling. Maryam underviste på kursusdag 3 ved en børneworkshop, hvor hendes oplæg omhandlede samtaler med små børn. Maryams undervisning tog udgangspunkt i ønsker og behov fra kursisterne, og omhandlede blandt andet samtaleteknikker, nonverbale signaler, samtaler med børn med diagnoser samt at observere små børn. Maryam er en dygtig underviser, som er nærværende og autentisk, og hun formår at inddrage sin egen viden og praksiserfaring på en måde, der inspirerer kursisterne til at udvikle deres egen praksis.
– Malene Kaa Rosted, Lektor, Københavns Professionshøjskole